Miljøvenlig og ressourcebesparende produktion er afgørende faktorer i forhold til vurderingen af et produkts bæredygtighed. Økologiske produkter er derfor blåstemplede på GreenTown som et af vores hovedkriterier.
Genbrug af materialer og upcycling af produkter er en af mange modbevægelser til ’brug og smid væk’-kulturen - en strømning, som vi støtter op om på GreenTown. Genanvendelse og upcycling er derfor et af GreenTowns bæredygtighedskriterier.
Kriteriet Ressourcebesparende har først og fremmest med materialer at gøre. Produkter af naturlige, biologiske og fornyelige råvarer, materialer der er holdbare og kan genanvendes samt miljøvenlig dyrkning og kemi er vigtigt her.
Brugen af miljøvenlige råvarer i produktionen samt minimeret brug af tilsætningsstoffer og forurenende midler har høj prioritet på GreenTown. Reduceret forurenende stof hører derfor til blandt GreenTowns hovedkriterier.
GreenTown vurderer, om certificeringer lever op til vores standard for bæredygtighed. Produkter med GreenTown-anerkendte certificeringer bliver således automatisk godkendt på markedspladsen, da vi ved de står for bæredygtighed.