Kjoler
Fine kjoler til børn
Søger du kjoler til børn, er der mange materialer at vælge imellem. Skal det være en strikkjole, en silkekjole eller måske en hørkjole? I denne kollektion kan du se hvad vores forhandlere har at byde på af økologiske og ansvarligt producerede kjoler.
Hvis du har lyst til at forkæle de små mennesker i dit liv, kan du passende skaffe dem noget nyt og lækkert til den lille garderobe. Det mest klimavenlige er at give dem noget, der kan holde længe. Og det er et plus hvis du også har tænkt over, hvilket materiale det er lavet af, sådan så det ikke er skadeligt for planeten eller for de smås helbred.
Men skal det være en strikkjole, en silkekjole eller en uldkjole? Det kommer helt an på hvad det heldige barn foretrækker. Du kan kigge rundt i vores kollektion og se om du tror, der er noget som ville falde i barnets smag, vel vidende om at alle produkter lever op til et eller flere af vores bæredygtighedskriterier.
Se også vores udvalg af t-shirts og trøjer.
Strikkjole og silkekjole
En strikkjole kan både være lavet i varm uld eller forfriskende let bomuld, alt efter hvilken årstid man er i. Det særlige ved en strikkjole er også at den kan være håndlavet, hvilket giver den lidt ekstra værdi. Hvis du finder noget i vores sortiment, er det lavet med omtanke for miljøet, være den maskin- eller håndstrikket, og den vil højst sandsynligt også være lavet af naturmaterialer, som er skånsomme for naturen.
En anden eftertragtet kjole er silkekjolen. En silkekjole er selvsagt lavet af naturmaterialet silke og hører til de animalske fibre, ligesom uld, da det kommer fra silkeormen. Silke er et meget slidstærkt materiale, skal ikke vaskes ofte og er desuden allergivenligt.
I denne kollektion, er de materialer, vi har flest produkter i, bomuld, hør og linned.
Udpluk fra vores kollektion
Vores forhandler Best Behavior har flotte kjoler af økologisk bomuld, som er OEKO-TEX-certificeret. Deres “Sydney” kjole i blå og hvid er iøjnefaldende og anderledes, hvis det er et lille menneske, som ikke er bange for at skille sig ud.
En anden forhandler Grobund har fine kjoler af økologisk bomuld, som er GOTS-certificeret og har en mere klassisk og rolig stil. De har blandt andet kjoler i farverne grøn, grå, sort og orange. En fin kjole fra deres sortiment, som fortjener at blive fremhævet, er den med retroprint. Det er en fin orange kjole med retro blomstermotiv, og så er den produceret med 100% GOTS-certificeret økologisk bomuld.
ByLis har specialiseret sig i at lave Grow With Me børnetøj, som producenten har oversat til “Vokser med barnet”. Det vil sige at børn stadig kan passe tøjet selvom de vokser, så det er lavet til to eller tre størrelser i stedet for kun til én. Et eksempel er deres søde hættetrøje med egernmotiv. De lange ribber på ærmerne kan foldes ind og ud samt op og ned og gør det derfor muligt at regulere størrelsen på en pæn måde. Således sparer du penge og passer samtidig på klimaet.
Organic Footsteps har mange flotte kjoler. De fleste af deres kjoler i denne kollektion er af bomuld, men du kan også finde en økologisk GOTS-certificeret hørkjole. Det er en hørkjole til sommer årstiden i fine orange-gule farver.
Men tag selv et kig omkring i kollektionen og se om disse udpluk eller andre kjoler er noget for dig (og barnet).