Cupro består af regenereret bomuld
Cupro er fremstillet af overskudsmateriale fra bomuldsproduktion, der bliver opløst kemisk og lavet til fibre, der derefter kan spindes til garn eller væves til stof. Selvom bomuld er et naturligt materiale, gør den kemiske process at cupro kaldes halvsyntetisk. Der er dog stadig mange fordele, der gør det meget bæredygtigt.
Hvad er cupro?
Cupro blev opfundet i 1900-tallets tyskland og kaldes også for "Bemberg" efter den tyske producent der opfandt det. Det er også kendt under andre navne såsom "ammoniak-silke" og "cuprammonium rayon".
Cupro er en såkaldt "regenereret cellulose-textil". Som led i bomuldsproduktion fremkommer der fibre kaldet linters, der er for små til at man kan spinde dem. Linters kan derimod anvendes ved at opløse dem i en cuprammonium-blanding, hvilket består af en kemisk opløsning af kobber og ammonium i kaustisk soda. Efterfølgende kan de opløste fibre samles sammen igen, og derved er de store nok til at kinde spindes. Navnet på den kemiske blanding cuprammonium er det der ligger grund til hvorfor det resulterende tekstil kaldes for cupro.
Fordele og ulemper ved cupro
Der er mange gode bæredygtige fordele ved cupro: Som textil er det 100% bionedbrydeligt, og det bidrager derfor ikke til affaldsproblemer i naturen. Det bliver også produceret af overskudstekstil fra bomuldsproduktion, hvor der i forvejen ofte spildes en hel del ressourcer. Det er et vegansk alternativ til tekstiler som silke der kræver brug af silkelarver.
Der er dog også nogle problemer med den måde som cupro produceres på. Cuprammonium er en kemisk opløsning der heldigvis ikke sætter sig i den færdige tekstil men som meget let kan forurene, hvis det udledes. Dette kan i stor grad undgås i lukkede systemer hvor kemien genanvendes, men ikke alle producenter sørger for dette. Desuden bliver størstedelen af cupro produceret i Kina, og som der blandt andet nævnes i denne artikel af Goodonyou kan dette gøre at bæredygtighed og arbejdsforhold er ekstremt dårlige. Det er derfor vigtigt at holde øge med, hvilken producent cuproen kommer fra. Man kan med fordel også vælge et andet viskoseprodukt lavet på fx Tencel metoden.
Hvorfor er cupro godt?
Cupro er et omdiskuteret materiale og kan ofte få et dårligt ry, da størstedelen af produktionen foregår i Kina. Produceret under de rigtige forhold, kan fordelene godt opveje ulemperne, og cupro er derfor et godt alternativ til mange konventionelle tekstiler og et vegansk alternativ til silke.
Cupro er:
- Blankt og let som silke
- Stærkt som polyester
- Let at vaske
- Bionedbrydeligt
- Vegansk
- Lavet af et ellers ubrugt materiale