Alle produkter på GreenTown markedsplads lever op til vores høje miljøstandart
Privatlivspolitik   0 Kurv
Tilføjet til kurv
    Du har produkter i kurven
    Du har 1 produkter i kurven
      Total
      Lyocell Tencel

      Lyocell Tencel stof er fremstillet af træ

      Lyocell stof er fremstillet af træ, der er kemisk opløst og lavet til helt tynde fibre, der kan spindes til garn eller væves til stof. Udgangspunktet er et naturligt materiale, træ, men fordi der indgår en kemisk proces, bliver materialet kaldt halv-syntetisk. Det regnes dog stadig som et meget bæredygtigt materiale.

      Hvad er Lyocell?

      Den træfiber, der oftest benyttes til fremstillingen af lyocell, stammer fra eukalyptustræ, som er en hurtigtvoksende træsort. Produktionen af lyocell sker ved at træet bliver opløst i kemikalier, hvorefter det bliver ledt igennem et apparat med en masse huller, så der skabes tråde eller fibre. Disse gennemgår herefter flere processer som skylning og tørring.

      Her findes forskellen på viskose - og de mere bæredygtige varianter lyocel /tencel. I fremstillingen af lyocell og tencel forgår produktion i et lukket system, og der er således ingen udledning af kemikalier i naturen efter produktionen. 99 % af alt vand og kemikalier genanvendes. Derudover stammer træmassen til produktionen fra FSC-certificerede træer.

      Du kan blandt andet finde bambus sengetøj og bambus lagner lavet på Lyocell metoden.

      Viskose fremstilles under giftige forhold

      Viskose blev oprindeligt fremstillet i et forsøg på at gøre silke billigere og mere tilgængeligt. Viskose kendes også under navnene kunstsilke og rayon. Fremstillingen kræver - ligesom lyocell metoden - en hel masse kemikalier og ressourcer.

      Viskose bliver behandlet med kemiske produkter såsom, kaustisk soda, ammoniak, acetone og svovlsyre. Desværre bliver det giftige spildevand med kemikalier ofte ledt ud i natur og floder. Kina og Indien er ofte her det sker, fordi de fleste viskose fabrikker ligger her i dag.

      Lyocell stof har et brandnavn - Tencel

      Tencel går også ofte under navnet Lyocell. Disse to navne er betegnelser for det samme materiale, men det må kun kaldes Tencel, når det kommer fra en fabrik i Østrig, Lenzing.

      Næsten al den Tencel, der produceres kommer fra denne fabrik, som er langt fremme med miljøvenlige produktionsmetoder.På grund af den meget ansvarlige produktion har Tencel modtaget EU´s European Award for the Environment.

      Lyocell Tencel - Et bæredygtigt materiale

      Lyocell Tencel et populært materiale

      Tencel er et populært materiale på grund af de mange positive egenskaber. Tencel føles glat som silke og køligt som hør. Tekstiler i Tencel kan absorbere store mængder fugt, som derefter hurtigt transporteres og fordamper – en egenskab, som giver et jævnt og behageligt temperaturniveau for kroppen. Når et Tencel-produkt er slidt op, kan fiberen genbruges og er 99% biologisk nedbrydelig.

      Hvorfor er Tencel godt?

      Tencel har en række kvaliteter, der udover den bæredygtige produktion, gør det til et populært materiale:

      - Blank som silke
      - Stærk som polyester
      - Let at vaske
      - God til at suge fugt – og bliver hurtigt tørt igen
      - Temperaturregulerende
      - Bionedbrydeligt
      - Genanvendeligt
      - Holder godt på farven
      - Virker hæmmende på bakteriedannelsen og skal dermed ikke vaskes så tit.

      Se Lyocell varer fra GreenTown markedsplads

      Kollektion menu