Vi samler de mest miljøvenlige produkter ét sted, så du nemt kan finde dem.
0 Kurv
Tilføjet til kurv
    Du har produkter i kurven
    Du har 1 produkter i kurven
      Total

      Hvad er viskose (viscose), og hvad kan viskose stof bruges til?

      Viskose stof er et super blødt materiale, der ofte bruges i stedet for silke. 

      Viskose laves af cellulose fra træ, plantefibre, bambus eller sågar tang, som via kemiske processer omdannes til en tyktflydende fibervæske, der blandt mange andre ting, kan laves til viskose stof. 

      Viskose går under kategorien semi-syntetisk materiale, da det hverken er 100% naturligt eller syntetisk. Bambus sokker er et godt eksempel på noget der er lavet af viskose.

      Er viscose / viskose et miljøvenligt materiale?

      Viskose kan være et miljøvenligt materiale, men med visse forbehold. Viskose kommer af oprindeligt naturmateriale og er derfor bionedbrydeligt. Der bruges eksempelvis ikke petrokemikalier, som er tilfældet med polyester, så derfor vil tøj lavet af viskose heller ikke øge mængden af plastic i havet.

      Det kritikpunkt, der imidlertid er ved viskose er i produktionen. Der bliver nemlig ofte udledt svovlkulstof, som er miljøskadeligt. 

      De sidste års grønne bevidsthedsændring er heldigvis ikke gået producenternes næser forbi. De gør sig i højere grad umage for at forbedre processen, og stræber efter en renere og mere miljøvenlig produktion, for på den måde at tilpasse sig den grønne omstilling. 

      Viskose kan nu fremstilles ved hjælp af den såkaldte “Lyocell proces”. Metoden anvender N-Metylmorpholin N-oxide, som opløsningsmiddel og udleder næsten ingen spild, hvilket gør den langt mere miljøvenlig.

      Praktiske fordele og ulemper ved viskose

      Viskose stof er smukt, åndbart, blødt og komfortabelt. Desuden er det stærkt absorberende og giver en silkeagtig følelse på kroppen. Stoffet har et luksuriøst udseende og bliver ikke statisk. 

      Praktiske ulemper kan være, at det er tilbøjeligt til at krølle nemt, samt at det falmer i sollys og mister sin styrke i våd tilstand. Men med den rette anvendelse og behandling af stoffet kan man snildt undgå at støde på problemer.

      Viskose har en tendens til at krybe i vask, så du bør ikke vaske det ved for høj varme. Det er bedst at vaske viscose ved ca. 40 grader og aldrig over det. Så holder det bedst.

      viskose / viscose stof

      Her er viskose produceret med Lyocell og Tencel metoden

      Den mest bæredygtige udgave af viskose materialet er Lyocell og Tencel. Derfor er viskose produkterne på GreenTown selvfølgelig produceret herefter. I produktionen af lyocell gør man nemlig ikke brug af svovlkulstof, da der kræves mindre energi, og de anvendte kemikalier har lav toksicitet og kan genbruges.

      Vores kollektion af bambus sengetøj består netop af produkter, der er produceret efter lyocell-metoden. Hvis du har lyst til at prøve noget luksus viskose, et sted hvor du virkeligt kan mærke materialets blødhed, så kan vi varmt anbefale sengetøj fra danske Wonderliving.

      På GreenTown er viskose produceret efter Tencel og Lyocell metoden. Det er derfor et miljøvenligt valg, og et materiale vi anbefaler at lede efter, når du skal handle miljøvenligt.

      Historien bag viskose

      Viskose stoffet gjorde sit indtog i det 19. århundrede som et billigere alternativ til silke, så flere mennesker kunne nyde effekten af et silkeblødt materiale. 

      Det kaldes derfor også for kunstsilke. 

      Dengang var silke dyrt, og efter sygdom, der påvirkede populationen af silkeorme, blev silke ubetaleligt for langt de fleste. 

      Denne mangel på silke førte til, at det semisyntetiske viskose stof for alvor vandt frem, og det bliver til stadighed brugt flittigt i dag både til tøj og fx bambus sengetøj som et rigtig godt og tilgængeligt alternativ.

      Produkter af viskose på GreenTown online markedsplads

      Vores mission er at gøre det nemt at handle miljøvenligt. Det arbejder vi glædeligt for hver dag for. Herunder kan du finde de produkter, som vi ind til videre har godkendt, lavet af viskose. Vi håber på at du vil handle med omtanke for miljøet, ved kun at købe det du virkeligt har brug for fra nyt.

      Kollektion menu