Vi anbefaler kun de mest miljøvenlige produkter, så du nemt kan finde dem.
0 Kurv
Tilføjet til kurv
    Du har produkter i kurven
    Du har 1 produkter i kurven
      Total

      Hvad er silke lavet af? 

      Silke er en naturlig fiber, der udskilles af bl.a. insekter og edderkopper. Silke er et slidstærkt naturmateriale. Det kræver generelt få og korte vaske samt luftføring. Silke kan optage meget vand/sved uden at føles fugtig, og det er et velegnet materiale for astmatikere.

      Til industriel silkeproduktion er det overvejende den avlede silkeorm, Bombyx mori, der bruges.

      Gennem tiden er denne art blevet avlet med henblik på at lave den bedst egnede tråd til tekstilproduktionen. En konsekvens af fremavlingen har medført at silkeormen har mistet evnen til at flyve og se. Dette har resulteret i, at Bombyx Mori i dag ikke er at finde i naturen, men kun i menneskers varetægt, da den ikke kan overleve uden for fangenskab.

      Bombyx Mori lever udelukkende af morbærtræets blade. Morbærtræet kan tilpasse sig de fleste klimaer, men i de tempererede klimaer giver træet kun blade i maj og september. I subtropiske klima giver træet blade hele året rundt, hvorfor hovedproduktionen af silke foregår her. Sammenlignet med bomuld kræver produktionen af silke meget mindre indvirkning på land, luft og vand. Men fremstillingen af silke er en krævende proces og udbyttet er relativt lavt. Der anvendes ca. 30.000 orme til at producere 6 kg råsilke og denne proces tager ca. en måned. 

       Når silkeormen er fuldt udvokset, stopper den med at med at spise og begynder at spinde sin kokon. Det er et hylster, der skal beskytte den mod rovdyr, mens den endnu er i puppestadiet, inden den forvandler sig til en sommerfugl. Inde i kokonen bliver ormen til en puppe i løbet af tre til fire dage, efter endnu ti dage er den blevet til en fuldt udviklet sommerfugl. Når sommerfuglen bryder ud af puppen opløses silketrådene og bliver uegnet til silkeproduktion. For at undgå dette dampes kokonerne og puppen dør som følge af varmen. En del af kokonerne får dog lov til at udklække så de kan bruges til avl.

      Efter endt levetid kan silke i sin naturlige form komposteres med mad- eller haveaffald, fordi det er naturfiber.

      Silke - Et bæredygtigt materiale

      Vild silke

      Udover Bombyx mori findes der andre dyr, som producerer silke. Dette kan være edderkopper, muslinger og andre sommerfuglearter. Denne silke er ikke avlet frem på samme måde, fordi disse dyrearter lever i naturen uden hjælp fra mennesker. Derfor betegnelsen vild silke.

      Kvalitetsmæssigt er den vilde silke anderledes end den silke, man får fra Bombyx Mori. Materialet er hårdere og mere ujævnt. Produktionen af vild silke udgør kun 4 % af den samlede silkeindustri og er således meget lille.

      Silke er et yderst slidstærkt naturmateriale, hvis brudstyrke er lige så stærk som stål, hvilket gør silke til den stærkeste naturfiber i verden. Silke skal ikke vaskes ret ofte, og støvmider har ringe vækstbetingelser i silke, hvilket gør det til et godt materiale for bl.a. astmatikere. 

      Silkeprodukter efter kategori

      Find bæredygtigt tilbehør i silke til hende

      Find tilbehør i silke til hende

      Find bæredygtige kjoler og jumpsuits i silke til hende

      Find en blød og lækker silkekjole

      Alt i silke på GreenTown