Naturgummi - et miljøvenligt materiale
Gummi findes i mange produkter i vores hverdag. Det findes i alt fra bildæk til rengøringshandsker. Man skelner mellem syntetisk gummi, der er kunstigt fremstillet, og naturgummi. Naturgummi er en vedvarende ressource, som høstes fra gummitræet, Hevea brasiliensis.
Gummi findes i en lang række forskellige produkter. Bilindustrien er den største forbruger af gummi, hvor næsten 60% af al gummi anvendes til fremstillingen af bildæk. Derudover finder man også gummi i mange produkter til husholdningen eller i beklædningsgenstande i form af bl.a. elastikker, handsker, støvler, skosåler mm.
Produktion og udvikling af naturgummi
Naturgummi stammer fra gummitræet Hevea brasiliensis. Ved at skære i barken på træet, kan man tappe en gul saft, hvoraf man udvinder naturgummi. Gummitræerne vokser naturligt i Sydamerika, men langt størstedelen af verdens gummiproduktion kommer i dag fra Asien, hvor træerne er plantet i plantager.
Naturgummi er den ældste form for gummi. Hjemstedet for gummitræer er Brasilien, hvor gummi blev produceret længe inden europæerne kom til landet. I 1800-tallet fik gummi en kommerciel betydning, hvor det i første omgang blev anvendt til tekstiler og fodtøj. Med bilernes produktion steg efterspørgslen på gummi til at lave bildæk, og fra slutningen af 1870´erne blev der anlagt et stort antal gummitræsplantager i det Fjerne Østen med frø fra Brasilien.
Find inspiration til produkter lavet af naturgummi
Du kan naturligvis finde produkter lavet af naturgummi her på GreenTown markedsplads. Blandt de mest populære kategorier finder du sandaler eller sko i naturgummi.
Du kan altid være sikker på, at de produkter du finder i GreenTowns markedsplads er bæredygtige, og herunder kan du eksempelvis finde bideringe, Hevea sut af naturgummi samt havehandsker og menstruationskopper, som alle bl.a. er lavet af naturgummi.
Husk dyrelivet når du vælger naturgummi
Naturgummi er en vedvarende ressource høstet fra gummitræet. Det kan derfor ud fra denne betragtning anses som et bæredygtig materiale
En stor del af gummiproduktionen fremstilles dog uden at tage hensyn til natur, dyreliv eller arbejdsforhold, hvilket altså er en stor ulempe ved materialet.
En mere bæredygtig og ansvarlig gummiproduktion er dog mulig, og der findes forskellige initiativer, der arbejder for dette. Som forbruger kan man bl.a. prioritere at købe produkter med naturgummi der er FSC-certificeret for at være sikker på, at gummiet er fremstillet med omtanke for både miljø og mennesker.
Derudover arbejder WWF (Verdensnaturfonden) på at gøre produktionen af naturgummi bedre. Sammen med flere nonprofit organisationer og forhandlere af gummiprodukter har de skabt en ny platform, the Global Platform for Sustainable Natural Rubber, der arbejder på at udbrede en mere bæredygtig og ansvarlig produktion af gummi.