Vi samler de mest miljøvenlige produkter ét sted, så du nemt kan finde dem.
0 Kurv
Tilføjet til kurv
    Du har produkter i kurven
    Du har 1 produkter i kurven
      Total

      GreenTown er på vej til tops i Googles søgeresultater, skal du med?

      Hvis du brænder for at blive SEO-ekspert, så vil GreenTown gerne hjælpe dig på vej. Igennem et praktikforløb hos GreenTown vil du nemlig modtage løbende kurser og indsigt i, hvordan man finder relevante søgeord, implementerer dem og lader dem nå til tops i Googles søgeresultater.  

      Intro af GreenTown

      GreenTown er hele Danmarks online markedsplads for bæredygtige produkter. De sidste 2 år har vi opbygget landets største samling af bæredygtige shops og produkter. Nu er det blevet tid til at lade den danske befolkning finde produkterne på Google, og derigennem styrke den grønne omstilling. Dét kan du være med til.

      GreenTowns SEO siden marts 2021

      GreenTown har siden marts 2021, blandt andet lagt et stort fokus på SEO. Se grafen nedenfor, som er hentet fra vores Ahrefs pro konto. Den viser udviklingen af GreenTowns organiske trafik pr. måned fra Google. En af de primære formål med praktikperioden, er at holde kurven i samme retning. Dette vil du komme til at lære en masse om hvordan man gør i løbet af forløbet. 

      GreenTowns SEO-mål

      Det er GreenTowns ambition at nå 10.000 månedlige organiske besøg inden udgangen af 2022. Brænder du for at lære, hvordan vi vil opnå dette, så synes vi helt sikkert, at du skal læse videre. 

      Få rygsækken fyldt med SEO-kurser og erfaring hos GreenTown

      I løbet af praktikforløbet vil du modtage løbende kurser afholdt af projektleder, Michael Olivaius, og efterfølgende arbejde med nedenstående:

      • SEO-analyser i Ahrefs Pro samt keyword search
      • Keyword implementering
      • Teknisk SEO
      • Linkbuilding - herunder analyser og outreach til kommende og eksisterende linkpartnere
      • Gennemgang af nye produkter og implementering af SEO hertil
      • Tekstforfatning herunder interne og eksterne artikler med udgangspunkt i aktuelle trends fundet i keyword-analyser.

      Rammerne omkring SEO 

      Du vil i forløbet ligeledes modtage kurser og få erfaring med en masse af det, der ligger rundt om selve SEO'en herunder:

      • Layout i CMS
      • Billedredigering og grafisk design
      • Publicering af artikler, kollektioner, produkter og tekster i CMS systemerne Shopify og Pagefly
      • SoMe - planlægning, produktion, publicering og afholdelse af konkurrencer 
      • Nyhedsbrev - planlægning, forfatning og layout

      Ansvar og indflydelse

      Ud over ovenstående kurser og erfaring vil du få et stort ansvar på teamet, og derfor kigger vi efter personlige kvalifikationer, som matcher dette. Vi forventer, at du er super grundig, at du kan formulere dig fejlfrit på skrift, at du har en høj selvdisciplin, og at du ønsker at blive den bedste, til det du gør. Yderligere trives du på dybt vand, og Google er blandt dine rigtigt gode venner. 

      Kan du nikke genkendende til noget af det ovenstående, så hører vi meget gerne fra dig. 

      SEO-detaljer

      Teknisk SEO:
      Under forløbet vil du sidde med teknisk SEO, herunder at komme til bunds i nogle af de tekniske SEO-fejl der måtte ligge live på sitet i dag.

      SEO:
      Du kommer til at analysere keywords og konkurrenter i Ahrefs. Derudover at implementere keywords på sitet på egen hånd og i samarbejde med resten af teamet, som ligeledes har stort fokus på SEO. Yderligere vil du arbejde med intern linkbuilding på tværs af sitet med henblik på at hjælpe Google-bots med at crawle sitet og derigennem øge den organiske trafik.

      Linkbuilding:
      Du kommer til at arbejde med backlinks, herunder outreach sammen med resten af teamet. GreenTown har en massiv backlink-strategi, hvor hele forarbejdet er gjort, nu er det tid til outreach. Dette stykke arbejde vil have direkte effekt på vores SEO-grafer.

      UX + CMS:
      I løbet af praktikforløbet får du ligeledes mulighed for at lære om samt at arbejde med layout, navigationssystemer, menu knapper, placeringer, interne annoncer, publicering, analyser samt kampagner.

      Sortiment:
      Du vil komme til at arbejde med at lægge nye produkter op på sitet, og optimere disse til UX og SEO. Ligesom du vil komme til at arbejde med gamle produkter med henblik på at optimere disse til SEO.

      Forløbet

      Under forløbet vil du modtage løbende SEO- og UX-kurser af projektleder Michael Olivarius, som er autodidakt SEO-ekspert og serieværksætter. Yderligere vil du få hands-on erfaring i arbejdet med SEO og UX, to buzzwords som de færreste online virksomheder kan klare sig uden, uden at mestre.

      Vi har stort fokus på at finde frem til hvad du synes er spændende at få erfaring med i den periode du er hos os og evaluerer løbende for at sikre at de opgaver du sidder med på GreenTown både er relevante for dig og for GreenTown.

      Din baggrund

      Du brænder for at få erfaring med SEO og CMS samt ved, at den eneste rigtige måde at lære det på, er ved at gøre det. Du tænker systematisk, du er grundig og vant til at søge efter svar på Google, og er du desuden ikke bange for bare at kaste dig ud i opgaverne.

      Derudover er du stærk på skrift, hvor du har din stavning og grammatik i orden. Du har måske en akademisk længerevarende uddannelse, måske er du lige blevet færdig på universitet eller også har du praktisk erfaring med et eller flere af områderne.

      Ansøgning

      Send din ansøgning på vip@greentown.dk
      Samtaler afholdes løbende.

      Spørgsmål kan stilles til leder af GreenTown, Michael Olivarius, på michael@greentown.dk eller Tlf 81 11 65 72

      Vi ser frem til at modtage din ansøgning.