0 Indkøbskurv
Tilføjet til kurv
    Du har produkter i kurven
    Du har 1 produkter i kurven
      Total

      God Karma

      Vi tror på at åbenhed og ærlighed er vejen frem. Derfor har vi i GreenTown helt åbne regnskaber. Vi er drevet mere af fremskridt end af penge, så vi har lavet et lønloft på 30.000 kr./md. og lige løn for alle i virksomheden.

      En anderledes tankegang

      Hvis vi skal løse de udfordringer, vi ser i verden, er vi nødt til at tænke virksomhed på en helt ny måde. Vi må sætte store spørgsmålstegn ved vores værdier og den rolle virksomheder traditionelt har spillet i samfundet. Med den tankegang har vi udarbejdet nogle retningslinjer for, hvordan vi gerne vil drive GreenTown.

      Åbenhed og ærlighed

      Når vi vælger at drive GreenTown med bæredygtighed i fokus, er det altafgørende, at der er åbenhed omkring alle aspekter af virksomheden. Derfor har vi selvfølgelig helt åbne regnskaber, som du kan se lige her:

      Ejeraftale
      Regnskab 2019
      Regnskab 2018
      Regnskab 2017
      Regnskab 2016
      Regnskab 2015


      Lønloft og ligeløn

      I GreenTown er vi ikke drevet af at tjene mange penge til os selv. Vi har ingen planer om at bliver millionærer. Vi vil hellere fokusere på at skabe den positive forandring, verden har brug for. Derfor har vi regler om lønloft på 30.000 kr./md. og ligeløn for alle i virksomheden.

      Lønloftet er sat efter medianen for folk i arbejde i Danmark.  Det synes vi er fair.

      Konkurrencedygtige priser

      Det er vigtigt for os at du ikke skal betale overpris for for at handle hos GreenTown. Derfor ligger priserne på markedspladsen præcis som hos forhandlernes egne webshops. 

      God karma

      Vi mener, at det skal være overskueligt og nemt at handle bæredygtigt. Det er essensen i GreenTown. Vi håber, at du vil handle hos os, så vi kan donere overskuddet til Grow For It, der planter nyttetræer i tredjeverdenslande. Ikke nok med at træerne suger CO2 ud af atmosfæren, så skaber de også en levevej for lokale bønder, og giver skygge og bedre klima på skoler der hvor der er brug for det. Det kalder vi god karma.

      Læs mere om træplantningsprojektet her.