
FSC-mærkede produkter
FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir
FSC står for Forest Stewardship Council, som kan oversættes til skovforvaltningsrådet. Det er en international non-profit organisation med hovedsæde i Tyskland, som blev stiftet i 1993. Stifterne var en sammenslutning af mennesker og organisationer med en særlig interesse i at stoppe den skadelige forvaltning af verdens skove. Det var miljøorganisationer, træhandlere, skovejere, certificeringsfirmaer, skovbrugserhverv og oprindelige folks organisationer. I dag tæller organisationen 618 medlemmer fra 76 lande.
Kerer man sig om verdens skove som forbruger og indkøber, sender man et klart signal ved at efterspørge fsc-mærket. Når du køber fsc-mærket træ eller papir, kan du nemlig være vis om, at der ikke er blevet fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
Udover træ og papir kan man også få naturgummi, der er produceret efter FSC-certificerede metoder. Du kan blive klogere på, hvad naturgummi er og hvilke produkter, du kan finde hos GreenTown.
FSC-mærkede produkter kan altså findes i alle sammenhænge; for eksempel emballage, møbler, papir, aviser og andre tryksager og byggematerialer. Du kan sågar tjekke papemballagen på den øko appelsinjuice, du har købt i Netto og se FSC-mærket!
Strikse standarder for miljøvenlig skovdrift
FSC sætter strikse standarder, der fordrer en mere bæredygtig skovdrift på det miljømæssige, sociale og økonomiske plan. Med fsc-mærket er du med til at sikre biodiversitet i skovene, idet mærket garanterer, at det kommer fra velforvaltede kilder, og at skovarbejdere samt dyreliv er blevet respekteret og beskyttet under fældningen.
Ønsker en virksomhed at videresælge eller producere et FSC-certificeret produkt, så skal denne Chain of Custody-certificeres (CoC) for at sikre, at produktet kan følges, fra træet står i skoven, til det bliver solgt. Indtil videre er FSC den eneste globale miljømærkningsordning for træprodukter af den kaliber, som nyder godt af opbakningen fra toneangivende grønne organisationer såsom WWF, Greenpeace og Verdens Skove.
FSC i en dansk kontekst
FSC-certificeringen er i dag spredt til omkring 85 lande og 50 lande har egne nationale initiativer, heriblandt FSC Danmark, som blev stiftet i 1996. De udarbejdede retningslinjer for certificering af dansk skov, som blev godkendt i 2004. Siden da beskæftiger gruppen sig med at rådgive medlemmer, informere om mærket og sikre, at reglerne bliver fulgt til punkt og prikke, så mærkningsordningens garanti opretholdes.
Der er i øjeblikket 378 FSC-certificerede virksomheder i Danmark. Derudover er alle statsskovene her til lands FSC-certificerede, udover fem skove yderligere. Tanken er, at man med denne certificering vil bidrage til at skabe et rigere og varieret dyre- og planteliv i Danmarks skove.
FSC-certificerede varer
Der er over 25000 forskellige typer af produkter fra FSC-certificerede skove på det globale marked, men der kan sagtens komme flere. Her må man som forbruger også huske på sin magt og den forskel man kan gøre ved at efterspørge bæredygtige produkter. Jo flere kunder, der efterspørger FSC, jo flere produkter vil komme på markedet med denne certificering.
Her hos GreenTown har vi et stort udvalg af FSC-certificerede varer, blandt andet af bambus. Ved bambus fsc gælder det samme som nævnt foroven; du er sikret, at det er ansvarligt produceret på flere områder, og kan derfor med god samvittighed se nærmere på vores FSC certificeret bambus sengetøj eller Bambus trusser, hvis det har interesse.
Se vores udvalg af FSC-mærkede varer herunder.